Lidt af hvert

Så fik vi også prøvet at have førstehjælp i 5 timer i træk. Det var dog begrænset hvor meget vi lærte, da underviseren havde en tendens til at ryge ud på et sidespor ved enhver lejlighed. Men det var ganske underholdende med en masse historier fra det det virkelige liv.

Da vi hvade fået fri, var vi et par stykker som kørte ned til gågaden i Frederikshavn. Den er overraskende nok, udstyret med masser a butikker i alle genrer. Det er langt over hvad jeg havde forestillet mig. Thomas og jeg udnyttede turen til at blive klippet hos den lokale herrefrisør. 110 kr. for en klipning er fantastisk billigt i forhold til de 200+ jeg normalt giver i Fjerritslev. Så nu er frisuren blevet kort.
Vi fik også provianteret med både nachos og sodavand, før vi vendte snuden hjemad. Og til min ærgelse, fandt vi en pakke "Jødekager" i småkageudgave som vi straks købte med hjem til Larsen. Ekspedienten var dog enig med mig i at det overhovedet ikke var rigtige jødekager ;-)

Desuden har jeg fundet ud af at jeg allerede har forlænget weekend i denne uge fordi det er den sidste weekend i måneden. Derfor for jeg fri allerede på torsdag. Det er jo altid rart.

Kulturforskelle!

Jeg er mildest talt i shock!

Vi tog på Amerikansk restaurant, og dér faldt snakken på mad. Og da fandt jeg ud af at det åbenbart kun er Nordjyder som kender til begrebet pålægskagemænd :O

Her gik jeg og troede det var et landsdækkende fænomen som alle kender til, men niks. Kun tre ud af 17 kendte det. Reste grinte af os og sagde at det løb komplet latterligt! Hvordan kan man have levet uden at have fået pålægskagemand til mindst én fødselsdag?

For eftertiden vil jeg sandelig sætte større pris på enhver pålægskagemand som jeg får serveret. Det er jo nærmest blevet et privilege.

Snakken faldt selvfølgelig også på Jødekager, som de fleste var sikre på var en lille småkage med kanel på toppen. Men igen var vi tre som kun så jødekager som navnet på høje snegle. Men vi var selvfølgelig på hjemmebane, så vi fik hurtigt spurgt både tjener og de andre gæster om hvad deres definition på en jødekage var. Og alle de lokale var som forventet enige med os.

Men jeg synes godt nok det er utroligt, at der kan være så stor forskel i madvaner hos folk som bor så relativt tæt på hinanden. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det er i store lande som Indien, Kina eller USA.

Men nok for i dag. Nu vil jeg krybe til køjs. Det var en udmattende tur i svømmehalen.

Et undervisningsmiljø som alle andre.

Så er vi startet på endnu en uge.

I dag lagde vi ud med rednings-undervisning. Det var tredje lektion i faget, og vi skulle lære at pakke en oppustelig redningsvest. Selve vesten blev gennemgået endnu mere detaljeret end i sidste lektion, og vi fik lov at skille automatikken ad, så vi kunne se hvordan den fungerer.

Bagefter stod den på Sømandsskab. Ligesom Redning, er det et fag med en afsluttende prøve som man skal bestå for at komme med ud på skibene. Vi skal bla. kunne binde en lang række knob og stik. Men med mine mange år som spejder, var det overhovedet ikke noget problem. Råbåndsknob, flagknob og dobbelt halvstik kender alle spejdere jo til.

Efter skafning (spisning på sømandsk) havde vi tredje lektion i Karabin. Denne gang skulle vi lære at skille bundstykket fra hinanden. Jeg var blevet velsignet med et gennem-snavset gevær, så mine fingre var kulsorte efter ganske få minutter. Vi blev dog sat til at rense det hele, før vi samlede det igen, så næste gang skulle mine fingre helst være lidt pænere.

Og så kommer vi til det jeg hentydede til i overskriften. Det lykkedes os at sidde i auditoriet i tre kvarter, mens vi ventede på at der skulle komme én og fortælle os om Tjenesteskendskab. Det skete bare ikke. Vi var en del som kunne genkende situationen fra gymnasiet ;-) Der er altså ikke tale om et velsmurt urværk, med streng disciplin som mange tror. Selv befalingsmændende kan åbenbart glemme tiderne.

Vi har netop afsluttet idræt, som bestod af 4,5 km. løb i MEGET bakket terræn. Synes nærmest mine lunger var ved at falde ud, og at mine ben kunne smuldre under mig hvert øjeblik. Men det var jeg absolut ikke den eneste der mente. Men efter et hurtigt bad er jeg kommet ovenpå igen.

Nu er planen at nogle af os låner en bus og smutter ind til et badeland i Frederikshavn, og så finder vi en restaurant et eller andet sted. Det skal nok blive hyggeligt.

Frynsegoder i lange baner!

Da jeg ikke fik skrevet et indlæg i går, vil jeg starte med at fortælle lidt om hvad der er sket siden sidst.

I går var det blevet tid til at hele delingen skulle på Infirmeriet, og have tjekket helbred og tænder. Venteværelset var ret lille, så af den grund kunne der komme mere end otte afsted ad gangen. Jeg måtte derfor starte dagen med at blive hjemme og sy bånd på min rundhue, sammen med de sidste otte i delingen. Selvom det kun drejede sig om 10-20 sting, viste det sig at være en mindre prøvelse. Bånden skulle side så stramt at det umuligt kunne glide ned. Så vores arbejde blev afvist adskillige gange. Det gik der hurtigt et par timer med. Men vi havde heldigvis masser af kaffe!

Imens var de første otte værnepligtige blevet færdig med deres tjek, og én af dem var endda blevet afvist. Det duer ikke at have Brok når man er i Forsvaret. Men nu var det endelig blevet vores tur.
Tænderne blev tjekket først, og til min glæde fik jeg stor ros, fordi jeg ikke havde nogle fyldninger og ingen huller. Men hvis jeg havde, så havde jeg endda fået dem fyldt ud gratis. Dét er bare service! Det skyldes at jeg ikke længere er dækket af den normale sygesikring, men derimod af militærets. De har ligefrem taget mit gule sygesikringskort fra mig.
Lægetjekket gik også glat. Vi blev nærmest tjekket i alle ender, og skulle levere både urin- og blodprøve. Mit største problem var at gennemføre synstesten, men selvom jeg havde glemt mine briller så var mit syn langt tilstrækkeligt til at tjene ombord på et skib. Så jeg kan åbenbart godt lade brillerne blive hjemme.
Lægen viste også interesse for min håndskade, og han testede hvor god førligheden var i den, men det var heller ikke nok til at blive afvist.
Som en sidste stor frynsegode ved at aftjene værnepligt, fik vi alle en gratis stivkrampevacination og en vacination mod Leverbetændelse. Det er en vacination som koster 1800 hos lægen og herefter varer den i 25 år!

----

I dag har været MEGET afslappet, og vi har kun haft foredrag i forskellige emner. Bla. har vi kun haft teori i idræt, og fået informationer om Søværnets opbygning og vores muligheder for at skrive kontrakt. Det mest actionfyldte har været anden lektion i våben håndtering hvor vi lærte at lade og aflade Karabinen. Men vi har også fået prøvet vores "Anders And"-uniform af fordi vi skulle se pæne ud til fotografering. Vi har forresten også fået ordre på at have den på når vi tager hjem i morgen. Det er lidt ærgeligt, når nu det er den mest fesne af dem alle sammen :P

Jeg får udskejelse i morgen allerede kl. 11, så jeg håber jeg kan komme hjem inden kl. 15.

Kluns og kondi

I dag har vi endelig fået udleveret en stor del af vores tøj og udstyr. Og hvilken forskel det har gjort. Der er ligesom om vi allesammen blev lidt rankere og lidt stoltere af at få en uniform på. Nu virker det også som om vi faktisk hører hjemme her, sammen med de andre soldater. Man kunne ikke undgå at føle sig lidt udenfor, når man sad i sin civile påklædning midt imellem en alle de blå og grønne uniformer.
Vi har fået 2 forskellige uniformer idag. Paradeuniformen og Funktionsuniformen. Vi har gået rundt i Funktionsuniformen hele dagen, og det er faktisk en ret behagelig uniform. Den består af en lyseblå skjorte, sorte arbejdsbukser, en blå pulli, sikkerhedssko og en kasket. Paradeuniformen er meget "Anders And"-agtig, men den tilhørende jakke er ikke så grim endda. Apropos jakker, så er det op til delingen at finde ud af hvilken jakke man skal have på de forskellige dage alt efter vejret, det skal bare være det samme for alle 20. Jeg kunne forestille mig at vi får nogle problemer med at få det komunikeret ud til alle hver gang :P
I alt fik vi udleveret grej for ca. 17.000,- Og det var ikke engang det hele. Vi får vores kampuniform engang i næste uge, og der er ca. ligeså meget grej som vi fik i dag. Det fylder vanvittig meget! Og det hele skal ligge ens hos alle fire på værelset :O

Vi har også brugt dagen på at få testet vores kondition. For at bestå skulle vi løbe 3000 m. på under 15 min. Men jeg kan sige så meget som at jeg ikke kom under tidsgrænsen, så der er plads til forbedring. Sg. Gregersen havde også forventet at kun 40% ville bestå i dag, men at alle vil klare det om 4 måneder. Så al håb er ikke tabt.
Vi fik også testet styrken med 25 ryg- og mavebøjninger og 15 armbøjninger. Da fandt jeg ud af at mine mavemuskler er nærmest ikke eksisterende :P Resten var ikke noget problem.

Her sidst på dagen har vi fået lov til at holde vores M/96 Karabin. Det er sådan set en Colt M16, men det er vist et spørgsmål om hvem der producerer den osv. Vi har fået masser at træning i hvordan vi behandler den, sikkerhed, og hvordan man skiller den ad og samler den igen.
Tilsidst har vi lært noget om eksercits og maritime udtryk. Det er lige noget man skal vænne sig til. Vidste I foreksempel at en spand kaldes en Pøs ombord på et skib?

Så er vi i gang!

Så oprandt dagen. Den startede kl. 5 i morges hvor far og jeg stod tidligt op og kørte til Fredrikshavn. Da jeg ankom fandt jeg ud af at jeg var en af de få som faktisk ankom idag. Langt størstedelen ankom med toget i går, og var derfor allerede inlogeret. De fleste sad derfor i kantinen og spiste morgenmad, men det ensede jeg ikke. Jeg havde godt nok haft en mistanke om at der ikke ville blive serveret noget efter kl. 8, men det var kun et problem for mig fordi jeg havde valgt at ankomme idag.

Efter en masse introduktion blev vi delt op i delinger: 7. og 8. deling. 16 mand i hver.
Jeg var først en del af 7. deling, og jeg fandt hurtigt et par stykker som jeg faldt i hak med. Men sådan skulle det ikke gå :-( Da der åbenbart var nogen som ikke var mødt op, blev vi nødt til at flytte tre mand over i 8. deling. Og jeg var én af de tre. Derfor fik jeg ny nøgle, nye værelseskammerater og et nyt navn:

2809

Eller "Neine" som Sg. Gregersen kalder mig.

Resten af dagen er gået med rundvisninger, fotografering og opmåling.
Vi brugte simpelthen flere timer på at prøve tøj og tage mål. Det skulle åbenbart gøre det hele lidt lettere i morgen når vi skal ned på flådestationen og have udleveret alt vores kluns. Men jeg forudser at det stadig kommer til at tage en evighed.
Men jeg håber sandelig at der bliver udleveret nogle sokker og underbukser. Ellers bliver det en lang uge for mine to Bjørn Borg underbuker og det ene par sokker jeg fik taget med :)

Men nu vil jeg gå på jagt efter et sæt sengetøj, så jeg kan få mig en god nats søvn. Arbejdet starter i morgen kl. 7.30. Måske bliver det også til en øl nede i Lappedykkeren.

Det er ualmindelig lidt grej man skal have med sig når man starter på værnepligten.

Ifølge den folder jeg fik med posten, drejer det sig kun om følgende genstande:

Indkaldelsesordren

Div. sygesikrings- og vaccinationspapirer

Stamkort til DSB

Toiletsager

og evt. et par løbesko og en hængelås

Resten bliver åbenbart udleveret når jeg ankommer i morgen kl. 8.00. Selv undertøj og sokker :O

Jeg har dog en par ekstra sager som jeg ikke kan undvære. Det er min iPhone, laderen dertil og et par gode høretelefoner. Så må vi se om jeg får brug for mere når jeg kommer hjem i næste weekend.

Nu sker der noget!

Nu er det blevet på tide at få livet lidt op i bloggen igen. Der gik ikke længe før jeg opgav min plan om at lave en dansk gadgetblog, da markedet for den slags allerede er overfyldt. Det var umuligt at levere noget stof som der ikke allerede var blevet skrevet højt og lavt om på langt mere professionelle gadgethjemmesider. Og det personlige præg var der ikke meget af.

Nu forsøger jeg mig igen, og denne gang med langt mere interessant indhold. I morgen starter jeg nemlig som værnepligtig i Søværnet, og i de følgende 4 måneder vil jeg prøve at holde bloggen opdateret med stort og småt fra mine oplevelser i det danske forsvar.

Jeg har selv haft problemer med at finde oplysninger om værnepligten, og specielt personlige beretninger har været svære at opspore. Det vil jeg lave om på med denne blog!