tirsdag den 20. oktober 2009

Kluns og kondi

I dag har vi endelig fået udleveret en stor del af vores tøj og udstyr. Og hvilken forskel det har gjort. Der er ligesom om vi allesammen blev lidt rankere og lidt stoltere af at få en uniform på. Nu virker det også som om vi faktisk hører hjemme her, sammen med de andre soldater. Man kunne ikke undgå at føle sig lidt udenfor, når man sad i sin civile påklædning midt imellem en alle de blå og grønne uniformer.
Vi har fået 2 forskellige uniformer idag. Paradeuniformen og Funktionsuniformen. Vi har gået rundt i Funktionsuniformen hele dagen, og det er faktisk en ret behagelig uniform. Den består af en lyseblå skjorte, sorte arbejdsbukser, en blå pulli, sikkerhedssko og en kasket. Paradeuniformen er meget "Anders And"-agtig, men den tilhørende jakke er ikke så grim endda. Apropos jakker, så er det op til delingen at finde ud af hvilken jakke man skal have på de forskellige dage alt efter vejret, det skal bare være det samme for alle 20. Jeg kunne forestille mig at vi får nogle problemer med at få det komunikeret ud til alle hver gang :P
I alt fik vi udleveret grej for ca. 17.000,- Og det var ikke engang det hele. Vi får vores kampuniform engang i næste uge, og der er ca. ligeså meget grej som vi fik i dag. Det fylder vanvittig meget! Og det hele skal ligge ens hos alle fire på værelset :O

Vi har også brugt dagen på at få testet vores kondition. For at bestå skulle vi løbe 3000 m. på under 15 min. Men jeg kan sige så meget som at jeg ikke kom under tidsgrænsen, så der er plads til forbedring. Sg. Gregersen havde også forventet at kun 40% ville bestå i dag, men at alle vil klare det om 4 måneder. Så al håb er ikke tabt.
Vi fik også testet styrken med 25 ryg- og mavebøjninger og 15 armbøjninger. Da fandt jeg ud af at mine mavemuskler er nærmest ikke eksisterende :P Resten var ikke noget problem.

Her sidst på dagen har vi fået lov til at holde vores M/96 Karabin. Det er sådan set en Colt M16, men det er vist et spørgsmål om hvem der producerer den osv. Vi har fået masser at træning i hvordan vi behandler den, sikkerhed, og hvordan man skiller den ad og samler den igen.
Tilsidst har vi lært noget om eksercits og maritime udtryk. Det er lige noget man skal vænne sig til. Vidste I foreksempel at en spand kaldes en Pøs ombord på et skib?

Ingen kommentarer: