mandag den 26. oktober 2009

Kulturforskelle!

Jeg er mildest talt i shock!

Vi tog på Amerikansk restaurant, og dér faldt snakken på mad. Og da fandt jeg ud af at det åbenbart kun er Nordjyder som kender til begrebet pålægskagemænd :O
Her gik jeg og troede det var et landsdækkende fænomen som alle kender til, men niks. Kun tre ud af 17 kendte det. Reste grinte af os og sagde at det løb komplet latterligt! Hvordan kan man have levet uden at have fået pålægskagemand til mindst én fødselsdag?
For eftertiden vil jeg sandelig sætte større pris på enhver pålægskagemand som jeg får serveret. Det er jo nærmest blevet et privilege.

Snakken faldt selvfølgelig også på Jødekager, som de fleste var sikre på var en lille småkage med kanel på toppen. Men igen var vi tre som kun så jødekager som navnet på høje snegle. Men vi var selvfølgelig på hjemmebane, så vi fik hurtigt spurgt både tjener og de andre gæster om hvad deres definition på en jødekage var. Og alle de lokale var som forventet enige med os.

Men jeg synes godt nok det er utroligt, at der kan være så stor forskel i madvaner hos folk som bor så relativt tæt på hinanden. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det er i store lande som Indien, Kina eller USA.

Men nok for i dag. Nu vil jeg krybe til køjs. Det var en udmattende tur i svømmehalen.

Ingen kommentarer: