Endelig et livstegn

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive lidt igen, så de af jer som evt. stadig kigger herind kan følge en lille smule med.

Til dem som ikke ved det befinder jeg mig ikke i Danmark længere. For næsten 2 uger siden afsejlede jeg fra Frederikshavn ombord på MS Triton, og vi har tilbragt de sidste 11 dage i havet omkring Færøerne. Men på trods af hvad min mor ellers troede, så er jeg ikke faldet over bord. Internettet er bare vanvittigt langsomt her ombord. Det er ca. samme hastighed som et gammelt 56k modem. Og det skal deles med hele skibet ;-) Så man skal planlægge i forvejen hvad man vil bruge nettet til. Desuden er der kun telefonforbindelse på dækket, og det er ikke så tit man er deroppe når det stormer og regner hele tiden. Det er derfor ikke så nemt at komme i forbindelse med dem hjemme i Danmark, og jeg kan nemt se hvor ensomt det kan blive at sejle rundt heroppe i 3-4 måneder i træk.

Vejret har været temmelig barskt heroppe, og adskillige gange har vi måtte sejle i læ for diverse stormlavtryk. Det har blæst ca. 20 m/s siden vi kom herop, så bølgerne er ret heftige når vi sejler ud på fiskeriinspektion. Men allerede første dag vi sejlede havde vi indtil flere ofre for søgalskaben (Søsyge). Den faste besætning sagde at de aldrig havde oplevet at så mange bukkede under for bølgerne inden for det første døgn, men jeg var heldigvis ikke én af dem. Faktisk har jeg endnu ikke været så sløj at jeg blev nødt til at snakke i den store telefon ;-)

Men udover de høje bølger er hverdagen ombord meget stille og rolig. Jeg har prøvet at arbejde både i kabyssen og på broen, og jeg har lært at splejse reb og styre roret. Jeg fik også "æren" af at lave optælling af al brandslukningsgrejet på hele skibet. En opgave som bragte mig helt fra toppen af Istønden helt ned til bunden af lastrummet. Så nu er jeg ved at kende skibets små krinkelkroge ret godt.

Sidste mandag var vi på bustur på Færøerne, hvor vi fik rundvisning på hovedøerne, og besøgte et par af de militære anlæg der ligger heroppe. Det er godt nok et ret mennesketomt område, men selve naturen overgår ALLE mine forventninger. Jeg var nok lidt misundelig på dem som skulle sejle med Hvidbjørnen til Grønland, men efter at have sejlet i fjordene heroppe, er jeg ret ligeglad. Det er uden tvivl noget af de mest storslåede natur jeg nogensinde har set. Jeg lover at jeg laver et indlæg med nogle af de billeder jeg har taget, når jeg kommer hjem til en bredbåndsforbindelse.

Vi har også lige fået at vide at vi sejler til Edinburgh i Skotland om 2 uger. Og så skal vi være der i 4 dage. Det bliver vildt fedt :D

Havarikursus

Så står de næste to uger på havarikursus i Hvims. Stedet er allerede velbesøgt af div. kendiser såsom Bubber og BS, Mascha Vang osv. Og nu er det altså vores tur. I løbet af ugerne skal vi blandt andet have røgdykning, brandslukning og lækagebekæmpelse. Vi får vist også glæden af at komme i et ægte gaskammer med tåregas og det hele.

Men hér er en lille trailer som viser hvad vi kommer til at lave de næste 14 dage :-)

http://videographer.dk/shk/shktrailer.htm

Intet nyt fra østkysten...næsten

Så er det gået hen og blevet hverdag her på Søværnets Sergant- og Grundskole. Det er efterhånden en del dage siden jeg sidst har skrevet noget på min blog, men der har sandelig heller ikke været meget at skrive hjem om. De fleste dage er gået med idræt, militær optræden, sømandskab osv. Det meste af det har været tør teori, som har foregået i skolens undervisningslokaler, men Sømandsskab er heldigvis overstået nu. Vi havde en afsluttende prøve i sidste uge, og jeg bestod både den praktiske og teoretiske del. Men som vi fik forklaret, så er prøven ikke afgørende for om vi får tilladelse til at komme med Triton til Nordatlanten. Men den indgår i den endelige bedømmelse af os hvis vi gerne vil fortsætte i Forsvaret.
Men den største fokus har været på vores førstehjælpskursus, som skal afsluttes med en prøve i morgen. Vi har brugt indtil flere formiddage på hjerte-lungeredning, div. forbindinger osv. Vi er efterhånden ved at være ret skrappe til at give hjertemassage ;-)

Men i dag har der været lidt andre boller på suppen. Vi har haft endnu en redningsøvelse ovre i træningsbassinet, hvor fokus var Søværnets redningsdragt og redningsflåder. Så endnu engang har vi været i de små personlige saunaer som de kalder redningsdragter, og vi har svømmet et par baner for at bevise at vi kan bevæge os i dragten. Vi har også entret en redningsflåde på egen hånd, men vi fik det selvfølgelig ikke for nemt. Der var nemlig sørget for at, de rebstiger og net der normalt er på en flåde, var blevet skåret op. Men nu ved vi at vi også kan komme ombord hvis stigen går i stykker :-)
Vi har også haft et par gruppeøvelser, hvor vi har lært at springe fra borde i grupper fra tre meter og samtidig holde styr på hinanden. Og som afslutning kom der virkelig action på drengen. Vi hoppede ud af dragten og blev placeret i et tomt lokale med en rød lampe i loftet. Da alarmen gik skulle vi hurtigt samle os i forudbestemte grupper, og hurtigst muligt komme i dragten og få redningsvesten på. Og der var selvfølgelig blevet sat godt gang i træningsbassinet, som havde maksimal bølgegang, hård blæst fra en stor blæser, regn fra en brandslange, mørke og lynglimt. Når alle i en gruppe havde fået redningsudstyret på, galt det ellers bare om at komme i suppen. Derfra skulle vi svømme i kæde mod redningsflåden ude midt i bassinet. Og da alle grupper var kommet ombord skulle vi padle tilbage mod skibssiden for at klatre op af det fem meter høje entringsnet.
Og jeg må sige at det var noget af en oplevelse. Man kan ikke undgå at leve sig ind i det, når lynene glimter, og regnen pisker mod ansigtet. Og det er betryggende at vide at hele delingen er i stand til at få reddet de andre hvis skibet, mod forventning, skulle gå ned men vi er ombord ;-)

I morgen skal vi som sagt afslutte førstehjælp, men senere på dagen begynder vi også på afslutningen af vores rednings-uddannelse. Som afslutning skal hele delingen ligge i en 25-mands redningsflåde i 18 timer i Frederikshavns havn. Dvs. fra kl. 18 i morgen til kl. 12 onsdag. Og vi får selvfølgelig kun nødrationer at spise, så det skal nok blive noget af en oplevelse. Men når vi så er helt kvæstede efter 18 timer i en redningsflåde, kan vi glæde os over at vi endnu engang har forlænget weekend. Det er så den tredje af slagsen vi har haft siden vi startede for en måned siden :P

Vandpjaskeri!

Nu har jeg efterhånden ikke opdateret i et par dage, så hér kommer lidt info om hvad jeg har lavet af spændende sager siden sidst!

I torsdags sluttede vi arbejdsugen af med en gang idræt i træningsbassinnet på skolen. Aldrig har jeg dog været så træt efter en idrætstime! Det var endnu værre end løbeturen.
Vi startede ud med 200 meter fri svømning. Det lyder måske overkommeligt, men det var altså 200 meter uden nåde. Bassinnet et 4 meter dybt overalt, og der er ingen kanter man kan stå på for at få pusten. Så jeg var godt forpustet da vi var færdige. Det viste sig at det kun var opvarmningen, og at vi knap var kommet igang. De næste øvelser bestod bl.a. af en stafet i 1 meter høje bølger og 100 meter rygsvømning.
Derefter gik vi til de mere psykiske øvelser, såsom at holde været mens man svømmede 15 meter under vand. Det havde vi 3 forsøg til. Vi skulle også bjærge en dukke som lå på bunden af bassinnet. Dvs. et fridyk på 4 meter.

Som den ultimative afslutning skulle vi svømme 15 meter for derefter at klatre lodret op af en 5 meter høj skibsside! Og hvad der kommer op skal også ned igen, så derfor skulle vi slutte af med at springe 5 meter ned i det bølgende bassin. I køen havde jeg allerede bestemt mig for at jeg ville springe med det samme. Jeg var sikker på at grunden til at folk tøvede, var pga. at de stod og tøvede for meget, og fik sat tankerne i sving. Men da det endelig blev min tur, så var jeg ikke så kry :P
5 meter ser altså ud af meget når man stirrer ned i et 4 meter dybt bassin, som der tilmed er høj bølgegang i. Eller det er er jo faktisk 6,8 meter, hvis man regner fra hvor øjnene ser ;-)
Men det lykkedes dog at slå hjernen fra, og tage ét enkelt tanketomt skridt hvorefter der ikke var noget vej tilbage. Men det var 2 meget lange sekunder, før man ramte vandet. Det var en langt vildere oplevelse end jeg havde regnet med.
Fik jeg nævnt at vandet i bassinet er hundekoldt? Det ligger lige omkring 20 grader, men der går ikke længe før man fryser, når man ligger i vandet længe.

------------

I dag har vi så haft mere vandpjaskeri i træningsbassinet. Men i dag var det noget mere seriøst. Vi var i vandet som et led i Sø-redningsundervisningen, og hvis vi ikke bestod lektionen kunne vi sige farvel til vores sejltur! Heldigvis bestod vi allesammen, så der var ikke nogen som måtte sige farvel i dag :-)
Vi startede den fire timer lange lektion med at pakke to oppustelige redningsvæste, som vi selv skulle bruge. Så hvis den ikke virkede, var det vores egen skyld.
Så hoppede vi ellers i suppen, iklædt en grøn kedeldragt og én af redningsvestene. Vi skulle lære at føle os tilpas i vesten så vi kan klare os i en nødssituation. Bla. skulle vi klatre op på en gummibåd ved egen hjælp. Hvis vi ikke kunne klare dét, så var lektionen ikke bestået! De første forsøgte at klatre op af siderne, med det gik hurtigt op for folk, at det var meget nemmere at klatre op i agterende.
Vi skulle også teste hvor meget luft vi kunne lukke ud af redningsvesten, før den ikke kunne holde os oppe. Man bliver MEGET overrasket over hvor lidt der faktisk skal til før man ikke behøver at trædde vande. Det var også en stor fordel kun at have en smule luft i vesten, da vi endnu engang skulle klatre op af den 5 meter høje skibsside. Dog skulle vi ikke springe ned igen denne gang.
Nu fik vi lov til at smide udstyret, og krybe i den store redningsdragt. Det er simpelthen en kæmpe orange tørdragt, som er i stand til at holde én varm i over 6 timer i 0 grader koldt vand. Man følte sig næsten som en rummand når man havde alt grejet op. Det bestod af hjelm, dragt, livliner, og redningsvest.
Det fik vi så lov til at flyde rundt i i nogle minutter. Det var jo ligefrem behageligt at ligge i vandet. Det føltes lidt ligesom en vandseng, eller noget i den retning. Men så skulle vi igennem samme øvelser som med redningsvesten, og det gik hurtigt op for én at det er hårdt arbejde at bevæge sig rundt i dragten.

Lektionens ultimative øvelse gik ud på at hold på tre personer skulle vende hver deres gummibåd og sørge for at alle kom ombord. Og der er altså ikke tale om en lille gul plimsoller! Det er nogle solide grå gummibåde, som kræver en speciel teknik for at kunne vende den. En fra holdet skulle simpelthen op og stå på bunden af båden, og så bruge vores vægt til at tippe båden over. Samtidig skulle de to andre holde fast i modsatte side, og blev faktisk revet med op i båden når den tippede.
Det var simpelthen vanvittigt hårdt, men alle bestod med glans, og dermed er alle klar til at håndtere en nødsituation til søs. Det er selvfølgelig kun et lille skridt på vejen, og allerede om 6 lektioner, skal vi endnu engang i suppen til endnu en redningsøvelse som SKAL bestås!

Lidt af hvert

Så fik vi også prøvet at have førstehjælp i 5 timer i træk. Det var dog begrænset hvor meget vi lærte, da underviseren havde en tendens til at ryge ud på et sidespor ved enhver lejlighed. Men det var ganske underholdende med en masse historier fra det det virkelige liv.

Da vi hvade fået fri, var vi et par stykker som kørte ned til gågaden i Frederikshavn. Den er overraskende nok, udstyret med masser a butikker i alle genrer. Det er langt over hvad jeg havde forestillet mig. Thomas og jeg udnyttede turen til at blive klippet hos den lokale herrefrisør. 110 kr. for en klipning er fantastisk billigt i forhold til de 200+ jeg normalt giver i Fjerritslev. Så nu er frisuren blevet kort.
Vi fik også provianteret med både nachos og sodavand, før vi vendte snuden hjemad. Og til min ærgelse, fandt vi en pakke "Jødekager" i småkageudgave som vi straks købte med hjem til Larsen. Ekspedienten var dog enig med mig i at det overhovedet ikke var rigtige jødekager ;-)

Desuden har jeg fundet ud af at jeg allerede har forlænget weekend i denne uge fordi det er den sidste weekend i måneden. Derfor for jeg fri allerede på torsdag. Det er jo altid rart.

Kulturforskelle!

Jeg er mildest talt i shock!

Vi tog på Amerikansk restaurant, og dér faldt snakken på mad. Og da fandt jeg ud af at det åbenbart kun er Nordjyder som kender til begrebet pålægskagemænd :O

Her gik jeg og troede det var et landsdækkende fænomen som alle kender til, men niks. Kun tre ud af 17 kendte det. Reste grinte af os og sagde at det løb komplet latterligt! Hvordan kan man have levet uden at have fået pålægskagemand til mindst én fødselsdag?

For eftertiden vil jeg sandelig sætte større pris på enhver pålægskagemand som jeg får serveret. Det er jo nærmest blevet et privilege.

Snakken faldt selvfølgelig også på Jødekager, som de fleste var sikre på var en lille småkage med kanel på toppen. Men igen var vi tre som kun så jødekager som navnet på høje snegle. Men vi var selvfølgelig på hjemmebane, så vi fik hurtigt spurgt både tjener og de andre gæster om hvad deres definition på en jødekage var. Og alle de lokale var som forventet enige med os.

Men jeg synes godt nok det er utroligt, at der kan være så stor forskel i madvaner hos folk som bor så relativt tæt på hinanden. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det er i store lande som Indien, Kina eller USA.

Men nok for i dag. Nu vil jeg krybe til køjs. Det var en udmattende tur i svømmehalen.

Et undervisningsmiljø som alle andre.

Så er vi startet på endnu en uge.

I dag lagde vi ud med rednings-undervisning. Det var tredje lektion i faget, og vi skulle lære at pakke en oppustelig redningsvest. Selve vesten blev gennemgået endnu mere detaljeret end i sidste lektion, og vi fik lov at skille automatikken ad, så vi kunne se hvordan den fungerer.

Bagefter stod den på Sømandsskab. Ligesom Redning, er det et fag med en afsluttende prøve som man skal bestå for at komme med ud på skibene. Vi skal bla. kunne binde en lang række knob og stik. Men med mine mange år som spejder, var det overhovedet ikke noget problem. Råbåndsknob, flagknob og dobbelt halvstik kender alle spejdere jo til.

Efter skafning (spisning på sømandsk) havde vi tredje lektion i Karabin. Denne gang skulle vi lære at skille bundstykket fra hinanden. Jeg var blevet velsignet med et gennem-snavset gevær, så mine fingre var kulsorte efter ganske få minutter. Vi blev dog sat til at rense det hele, før vi samlede det igen, så næste gang skulle mine fingre helst være lidt pænere.

Og så kommer vi til det jeg hentydede til i overskriften. Det lykkedes os at sidde i auditoriet i tre kvarter, mens vi ventede på at der skulle komme én og fortælle os om Tjenesteskendskab. Det skete bare ikke. Vi var en del som kunne genkende situationen fra gymnasiet ;-) Der er altså ikke tale om et velsmurt urværk, med streng disciplin som mange tror. Selv befalingsmændende kan åbenbart glemme tiderne.

Vi har netop afsluttet idræt, som bestod af 4,5 km. løb i MEGET bakket terræn. Synes nærmest mine lunger var ved at falde ud, og at mine ben kunne smuldre under mig hvert øjeblik. Men det var jeg absolut ikke den eneste der mente. Men efter et hurtigt bad er jeg kommet ovenpå igen.

Nu er planen at nogle af os låner en bus og smutter ind til et badeland i Frederikshavn, og så finder vi en restaurant et eller andet sted. Det skal nok blive hyggeligt.

Frynsegoder i lange baner!

Da jeg ikke fik skrevet et indlæg i går, vil jeg starte med at fortælle lidt om hvad der er sket siden sidst.

I går var det blevet tid til at hele delingen skulle på Infirmeriet, og have tjekket helbred og tænder. Venteværelset var ret lille, så af den grund kunne der komme mere end otte afsted ad gangen. Jeg måtte derfor starte dagen med at blive hjemme og sy bånd på min rundhue, sammen med de sidste otte i delingen. Selvom det kun drejede sig om 10-20 sting, viste det sig at være en mindre prøvelse. Bånden skulle side så stramt at det umuligt kunne glide ned. Så vores arbejde blev afvist adskillige gange. Det gik der hurtigt et par timer med. Men vi havde heldigvis masser af kaffe!

Imens var de første otte værnepligtige blevet færdig med deres tjek, og én af dem var endda blevet afvist. Det duer ikke at have Brok når man er i Forsvaret. Men nu var det endelig blevet vores tur.
Tænderne blev tjekket først, og til min glæde fik jeg stor ros, fordi jeg ikke havde nogle fyldninger og ingen huller. Men hvis jeg havde, så havde jeg endda fået dem fyldt ud gratis. Dét er bare service! Det skyldes at jeg ikke længere er dækket af den normale sygesikring, men derimod af militærets. De har ligefrem taget mit gule sygesikringskort fra mig.
Lægetjekket gik også glat. Vi blev nærmest tjekket i alle ender, og skulle levere både urin- og blodprøve. Mit største problem var at gennemføre synstesten, men selvom jeg havde glemt mine briller så var mit syn langt tilstrækkeligt til at tjene ombord på et skib. Så jeg kan åbenbart godt lade brillerne blive hjemme.
Lægen viste også interesse for min håndskade, og han testede hvor god førligheden var i den, men det var heller ikke nok til at blive afvist.
Som en sidste stor frynsegode ved at aftjene værnepligt, fik vi alle en gratis stivkrampevacination og en vacination mod Leverbetændelse. Det er en vacination som koster 1800 hos lægen og herefter varer den i 25 år!

----

I dag har været MEGET afslappet, og vi har kun haft foredrag i forskellige emner. Bla. har vi kun haft teori i idræt, og fået informationer om Søværnets opbygning og vores muligheder for at skrive kontrakt. Det mest actionfyldte har været anden lektion i våben håndtering hvor vi lærte at lade og aflade Karabinen. Men vi har også fået prøvet vores "Anders And"-uniform af fordi vi skulle se pæne ud til fotografering. Vi har forresten også fået ordre på at have den på når vi tager hjem i morgen. Det er lidt ærgeligt, når nu det er den mest fesne af dem alle sammen :P

Jeg får udskejelse i morgen allerede kl. 11, så jeg håber jeg kan komme hjem inden kl. 15.

Kluns og kondi

I dag har vi endelig fået udleveret en stor del af vores tøj og udstyr. Og hvilken forskel det har gjort. Der er ligesom om vi allesammen blev lidt rankere og lidt stoltere af at få en uniform på. Nu virker det også som om vi faktisk hører hjemme her, sammen med de andre soldater. Man kunne ikke undgå at føle sig lidt udenfor, når man sad i sin civile påklædning midt imellem en alle de blå og grønne uniformer.
Vi har fået 2 forskellige uniformer idag. Paradeuniformen og Funktionsuniformen. Vi har gået rundt i Funktionsuniformen hele dagen, og det er faktisk en ret behagelig uniform. Den består af en lyseblå skjorte, sorte arbejdsbukser, en blå pulli, sikkerhedssko og en kasket. Paradeuniformen er meget "Anders And"-agtig, men den tilhørende jakke er ikke så grim endda. Apropos jakker, så er det op til delingen at finde ud af hvilken jakke man skal have på de forskellige dage alt efter vejret, det skal bare være det samme for alle 20. Jeg kunne forestille mig at vi får nogle problemer med at få det komunikeret ud til alle hver gang :P
I alt fik vi udleveret grej for ca. 17.000,- Og det var ikke engang det hele. Vi får vores kampuniform engang i næste uge, og der er ca. ligeså meget grej som vi fik i dag. Det fylder vanvittig meget! Og det hele skal ligge ens hos alle fire på værelset :O

Vi har også brugt dagen på at få testet vores kondition. For at bestå skulle vi løbe 3000 m. på under 15 min. Men jeg kan sige så meget som at jeg ikke kom under tidsgrænsen, så der er plads til forbedring. Sg. Gregersen havde også forventet at kun 40% ville bestå i dag, men at alle vil klare det om 4 måneder. Så al håb er ikke tabt.
Vi fik også testet styrken med 25 ryg- og mavebøjninger og 15 armbøjninger. Da fandt jeg ud af at mine mavemuskler er nærmest ikke eksisterende :P Resten var ikke noget problem.

Her sidst på dagen har vi fået lov til at holde vores M/96 Karabin. Det er sådan set en Colt M16, men det er vist et spørgsmål om hvem der producerer den osv. Vi har fået masser at træning i hvordan vi behandler den, sikkerhed, og hvordan man skiller den ad og samler den igen.
Tilsidst har vi lært noget om eksercits og maritime udtryk. Det er lige noget man skal vænne sig til. Vidste I foreksempel at en spand kaldes en Pøs ombord på et skib?

Så er vi i gang!

Så oprandt dagen. Den startede kl. 5 i morges hvor far og jeg stod tidligt op og kørte til Fredrikshavn. Da jeg ankom fandt jeg ud af at jeg var en af de få som faktisk ankom idag. Langt størstedelen ankom med toget i går, og var derfor allerede inlogeret. De fleste sad derfor i kantinen og spiste morgenmad, men det ensede jeg ikke. Jeg havde godt nok haft en mistanke om at der ikke ville blive serveret noget efter kl. 8, men det var kun et problem for mig fordi jeg havde valgt at ankomme idag.

Efter en masse introduktion blev vi delt op i delinger: 7. og 8. deling. 16 mand i hver.
Jeg var først en del af 7. deling, og jeg fandt hurtigt et par stykker som jeg faldt i hak med. Men sådan skulle det ikke gå :-( Da der åbenbart var nogen som ikke var mødt op, blev vi nødt til at flytte tre mand over i 8. deling. Og jeg var én af de tre. Derfor fik jeg ny nøgle, nye værelseskammerater og et nyt navn:

2809

Eller "Neine" som Sg. Gregersen kalder mig.

Resten af dagen er gået med rundvisninger, fotografering og opmåling.
Vi brugte simpelthen flere timer på at prøve tøj og tage mål. Det skulle åbenbart gøre det hele lidt lettere i morgen når vi skal ned på flådestationen og have udleveret alt vores kluns. Men jeg forudser at det stadig kommer til at tage en evighed.
Men jeg håber sandelig at der bliver udleveret nogle sokker og underbukser. Ellers bliver det en lang uge for mine to Bjørn Borg underbuker og det ene par sokker jeg fik taget med :)

Men nu vil jeg gå på jagt efter et sæt sengetøj, så jeg kan få mig en god nats søvn. Arbejdet starter i morgen kl. 7.30. Måske bliver det også til en øl nede i Lappedykkeren.